• der er radikalt forskelligt fra den herskende lineære økonomi,
• inspireret af den naturlige verdens regler for evig genanvendelse og nyttiggørelse af materialer,
• designet på grundlag af principper som genbrug, genanvendelse, genfremstilling, reduktion og gendannelse gennem hele systemet fra produktion til forbrug og på alle niveauer fra bestemte produkter og ydelser til makroøkonomien,
• med det formål at opnå en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling til fordel for nuværende og kommende generationer.
er den dominerende model i dagens markedsøkonomier. Produktion, distribution og forbrug er organiseret som en række aktiviteter langs ensrettede forsyningskæder med en start (ressourceudbud) og en ende (bortskaffelse af brugte materialer). I et sådant "take-make-dispose"-regime er værdiskabelse hovedsageligt resultatet af intensiv udnyttelse af naturlige og menneskelige ressourcer. På grund af de lovgivningsmæssige rammer, der opretholder den lineære økonomi, behøver økonomiske interessenter ikke at overveje omkostningerne ved deres negative indvirkning på miljøet og har i de fleste tilfælde ingen begrænsninger i deres adgang til jomfruelige naturressourcer ud over de grænser, der er givet af deres økonomiske formåen.
er en overgangsmodel mellem de lineære og cirkulære modeller. I modellen anvendes ressourceeffektive og miljøvenlige teknologier i de enkelte led i forsyningskæderne, hvilket muliggør udnyttelse af cirkulære principper som genanvendelse, genfremstilling, kompostering og energigendannelse. Systemet skaber dog stadig "spild" af naturlige og menneskelige ressourcer, der bortskaffes uden at blive gendannet og ført tilbage i økonomiske kredsløb (eller til menneskelig brug).
definerer et sæt principper for produktion og forbrug, der er radikalt forskellig fra det lineære "take-make-dispose"-regime og går videre end at kræve implementering af 'grønne' løsninger. CØ indebærer et bredere og mere gennemgribende design af radikalt alternative løsninger i hele produktets livscyklus og lukkede produktions- og forbrugskredsløb i hele det økonomiske system. CØ er baseret på værdiskabelse gennem restaurering, regenerering og genbrug af ressourcer, samt kontinuerlige kaskader af relaterede ressourcestrømme. CØ er aktiveret af nye typer forretningsmodeller og teknologier, nye former for forbrug, der erstatter ”ejerskab” og afhængeraf aktive 'brugere' snarere end passive 'forbrugere', såvel som af nye typer af offentlige infrastrukturer, lovgivning og politikker, der tilskynder til reduktion af brug af ressourcer.
Nutidens lineære markedsøkonomi inkluderer nogle cirkulære aspekter såsom genanvendelse, vedligeholdelse, kompostering osv. og er også gearet til at optimere og økonomisere brugen af (alle former for) produktionsressourcer. Men selv hvis denne økonomi forsøger at beskytte miljøet og øge den økonomiske effektivitet, er den ikke i stand til at minimere spild og forbrug af naturressourcer. Cirkulær økonomi har potentialet til at tilbyde systemisk transformation og transformere produktion, ydelser og forbrug inden for hele værdikæden og på tværs af forskellige værdikæder med bedre effekter for økonomi og miljø.
I nedenstående tabel skelner vi mellem to faser i implementeringen af cirkulær økonomi. CØ 1.0 inkluderer cirkulære elementer og innovationer, der kan anvendes på virksomhedsniveau og i den nærmeste fremtid. CØ 2.0 sigter mod systemisk overgang og udtrykker et skift mod et nyt socialt og teknologisk-økonomisk paradigme.
| lineær økonomi | grøn økonomi/ bæredygtig | den cirkulære økonomi 1.0 | den cirkulære økonomi 2.0 | |
|---|---|---|---|---|
| Motto | Take-make-use-dispose | Vugge-til-grav | Vugge-til-vugge | Spaceship earth |
| Økonomisk værdiskabelse | Vækst gennem intensiv brug af ressourcer | Investeringer i og innovationer af bæredygtige teknologier | Innovation af cirkulært ressourcedesign på nicheniveau | Konkurrencedygtig positionering i et spirende cirkulært ressource-regime |
| Turismeproduktionsøkonomi | Forøg antallet af turister eller fortjenesten pr. gæst | Stræb efter at gøre forretningsaktiviteter (miljømæssigt, socialt og økonomisk) bæredygtige | Opfat alle ressourceflow i turismen som mulighed for at skabe rentable cirkulære strømme og værdikæder | Systemisk overgang og tilpasning til et cirkulært ressource-regime |
| Turismeproduktionsøkonomi Turismeforbrugsøkonomi | Hedonistisk, luksusoplevelser | Luksus ‘rygsæk’-oplevelser af bæredygtige steder og fællesskaber | Hoteller og turistydelser er 'levende CØ-laboratorier' til at udforske forhold mellem kultur/hverdagsliv og miljø | Det vil vise sig |
| Energiteknologier | Fossil-baseret. Kontinuerlig forbedring af teknologisk kapacitet og effektivitet. | Skift til bæredygtige, ikke-kulstofbaserede energikilder. Optimer energiforbruget og minimer forbruget. | Skift til bæredygtige, ikke-kulstofbaserede energikilder. Optimer energiforbruget og minimer forbruget. | Omdannelse af alle energisystemer gennem omstilling til evigt cirkulære energikilder. |
| Affald | Bortskaf så hurtigt og billigt som muligt | Lav så lidt affald som muligt og bortskaf det så miljøvenligt som muligt | Affald er en ‘ressource på et forkert sted’ | Bruge systemer, hvor alle naturlige ressourcer er designet til at være cirkulære (evig genanvendelse) |
| Vand | Udvind-brug-rens-bortskaf i vandløb og have og lad økosystemet regenerere ’naturligt’ | Udvind-brug-rens så meget som muligt gennem vandbehandlingsanlæg. Bortskaf resten i vandløb og have og lad økosystemet regenerere ’naturligt’ | Internt system til ’gråt vand’ | Cirkulære vandsystemer, der er installeret i alle regioner, designet med separate sorte, grå og bærbare vandsystemer. |
| Dominerende forretningsmodel | Produktion/levering af varer og ydelser | Udvikling og levering af højteknologiske grønne løsninger og rådgivning | Vedligeholdelse, reparation og design for holdbarhed i aktuelle teknologiprodukter | Integration af cirkulære teknologier og strømme af materielle og immaterielle ressourcer |
CØ-konceptet er baseret på en række organisatoriske principper, der præsenterer nøgleaktiviteter. Der er flere forsøg på at formulere sådanne principper i litteraturen. Nedenfor præsenterer vi de mest populære:
3R-princip: Reduction, Reuse og Recycle.
6R principper, formuleret som Reuse, Recycle, Redesign, Remanufacture, Reduce og Recover
ReSOLVE – En alternativ CØ-”business action framework”
En ”business action framework” er udviklet af Ellen MacArthur Foundation baseret på tre grundlæggende 3R-principper. Det involverer seks vejledende handlinger.
Skift til vedvarende energi og materialer; genvind, bevar og regenerer økosystemers sundhed; og returner genvundne biologiske ressourcer til biosfæren.
Del aktiver (f.eks. biler, værelser, apparater); Genbrug eller anvend brugt; forlæng levetiden gennem vedligeholdelse, design til holdbarhed, opgraderbarhed osv.
Forøg produkternes ydelse/effektivitet; fjern affald i produktions- og forsyningskæder; udnyt big data, automatisering, fjernmåling og styring.
Luk værdikæder via genfremstilling af produkter eller komponenter; genanvend materialer; fordøj anaerobt; udvind biokemikalier fra organisk affald.
Transformer aktiviteter, ydelser og udbudte produkter til digitale processer og information: bøger, musik, rejser, online shopping, autonome køretøjer osv.
Udskift gamle ikke-fornybare materialer med avancerede vedvarende; anvend nye teknologier (f.eks. 3D-print); vælg produkter/ydelser baseret på vedvarende ressourcer (f.eks. multimodal transport).
Et centralt aspekt af en overgang til cirkulær økonomi er innovation af cirkulære forretningsmodeller. En forretningsmodel er et værktøj, der bruges til at beskrive, hvordan en organisation skaber, leverer og opfanger værdi. For at opnå en cirkulær forretningsmodel behøver en virksomhed ikke at lukke alle sine ressourcecirkler i virksomheden. En cirkulær forretningsmodel kan også være en, hvor virksomheden opererer som en del af et større system og bidrager til andre virksomheders cirkulære forretningsmodeller, der tilsammen skaber et lukket kredsløb.
Affald som en ressource-forretningsmodel
Forretningsmodeller, der sigter mod at bruge affald som ressource, kan fremme tværsektorielle og tværgående kredsløb ved at oprette forbindelser til sekundære råvarer.
Affaldshåndteringsmodeller, der er relevante for turisme-SMV’er
Inden for de tre turistbaserede felter – hotelovernatning, restauration og spa – kan virksomheder potentielt anvende affaldshåndteringsmodeller som en del af deres produktlinje. Hoteller kan måske sælge brugte tekstiler og sengetøj, restauranter kan sælge madaffald, fedt fra deres dræningsslam og andre køkkenbaserede ressourcer, mens spaer måske kan sælge ”gråt vand” med specifikke kvaliteter og kemikalier.
Øko-design
Forretningsmodeller inden for øko-design er baseret på produkter, der er lavet med færre naturressourcer, bruger genbrugte og vedvarende ressourcer og/eller bruger komponenter, der holder længere og er lettere at vedligeholde, reparere, opgradere og genanvende. Vi kan skelne mellem to overordnede typer af forretningsmodeller inden for øko-design:
Forretningsmodeller inden for øko-design, der er relevante for mindre turismevirksomheder
Øko-design som forretningsmodel kan anvendes i alle møbel- og energirelaterede produkter og enheder, samt ved renovering af hoteller og nye bygninger .
Andre eksempler på cirkulære forretningsmodeller
CØ er også en overgang, der finder sted på forbrugersiden og i samspillet mellem producenter og forbrugere. Fremme af forbrugernes medansvar er afgørende for at forbedre køb og brug af mere bæredygtige produkter og ydelser. Sammenlignet med de fleste andre industrisektorer spiller turisme en nøglerolle for at tilskynde til mere bæredygtige forbrugsmønstre på grund af det tætte personlige vært/gæst-forhold, der er et integreret element i turismen.
Udbredelsen af sociale dele- og forbrugerplatforme i de senere år er et vidnesbyrd om forbrugernes vilje til og krav om at engagere sig i ansvarlig forbrugeradfærd – og om behovet for at gøre det som en del af et engageret samfund.
Turister såvel som turismevirksomheder deltager i stigende grad i kollaborativt forbrug, der er baseret på deling, bytte, byttehandel, handel eller leasing af produkter og andre aktiver såsom jord eller endda tid. Dette er ofte organiseret omkring direkte kontakter fra forbruger til forbruger baseret på online markedspladser.
Inden for turisme kan dette være lån fra lokale campister af fx campingvogne, telte, hårtørrere, kanoer, cykler, som dermed kan formindske mængden af ’ting’, som turister skal transportere fra en destination til en anden. Sådanne former for kollaborativt forbrug er baseret på tillid og på stigende social interaktion i lokalområder.
Mulige miljømæssige fordele inkluderer et fald i brugen af naturressourcer, energi og emissioner i både produktion og forbrug baseret på længere såvel som mere intensiv anvendelse af eksisterende produkter. Der er dog også udfordringer. Længere og mere intensiv brug af produkter garanterer ikke en positiv miljøpåvirkning, hvis disse er ineffektive. Sociale effekter kan også være både positive og negative. Mulige positive effekter inkluderer jobskabelse og social interaktion og samhørighed mellem turister og lokale, mens der også kan være forskellige barrierer, der får folk til at tøve med at låne ejendele til midlertidige besøgende, herunder forsikringsspørgsmål. Da ejerskabet er kernen i vores nuværende forbrugsmodel, er tab af ejerskab en af de stærkeste potentielle barrierer, der kan begrænse udviklingen af kollaborativt forbrug. Modeller for kollaborativt forbrug anerkendes imidlertid som en af de bedste og mest nærliggendemuligheder for forbrugere i forhold til at skifte fra lineære økonomiske modeller til CØ. Forbrugerens engagement må forventes at stige gennem let adgang til viden om produktkvaliteter og de cirkulære ressourcestrømme, der er indlejret i produkter og ydelser.
se CØ Håndbog kapitel: 2.5
Turisternes rejseaktivitet er ofte betydelig og forbundet med høje CO2-emissioner og forurening, da destinationer ofte er fjerne fra turisternes ophold, og rejser derfor ofte sker med fly eller bil. Når turister ankommer til destinationen, har de i de fleste tilfælde allerede lavet et betydeligt CO2-aftryk, hvilket ikke vil forsvinde, uanset hvor små de negative miljøpåvirkninger af deres aktiviteter under opholdet er. I selve udgangspunktet udfordrer rejsedelen af turismeforbrug og -produktion turismens miljømæssige bæredygtighed. Det store forbrug af mad, vand, energi og andre ressourcer, der ofte kendetegner ferieophold uden for hjemmet, øger yderligere turismens miljøudfordringer og sektorens samlede dårlige omdømme i forhold til miljømæssig (og social) bæredygtighed.
Ikke desto mindre har turisme i kraft af det tætte personlige vært/gæst-forhold faktisk potentiale til at tilskynde en overgang til en cirkulær og mere bæredygtig økonomi – både på produktions- og forbrugersiden.
Turismevirksomheder kan reducere deres ressourceforbrug og spare omkostninger ved at implementere cirkulære principper (reducere, genanvende, genbruge, gendanne) i deres drifts- og forsyningskæder. For eksempel:
se CØ Håndbog kapitel: 1 og 2
Turisme defineres som deltagelsesbaseret forbrug af ydelser og oplevelser.
Turisme er således afhængig af et interpersonelt forhold mellem vært og gæst, der giver muligheder for dyb, værdibaseret interaktion og for at påvirke den måde gæsterne tænker og agerer ikke kun under, men også efter ferien. Turisme har kapacitet til at eksperimentere med og rekonfigurere den måde, hvorpå hverdagen er organiseret.
Cirkulær økonomi kan blive en central del af forholdet mellem gæst og vært og kan være en måde at inkludere og engagere gæster på, der supplerer gæstens oplevelser ved at give dem mulighed for at bidrage. Dette vil på samme tid give mening fra et miljøperspektiv.
Således kunne hoteller, restauranter, konferencesteder og hele destinationer reorganisere sig som “Transformative Living Labs”, hvor gæsterne oplever, leger med, får information og viden om og radikalt gentænker indretningen af deres hverdag og brug af ressourcer. At skabe og drive sådanne Transformative Living Labs kan medvirke til en bredere samfundsmæssig valorisering og accept af nye cirkulære/bæredygtige teknologier og kulturelle værdier, somer afgørende for at ændre efterspørgslen efter turisme og rejser i mere bæredygtige retninger.
se CØ Håndbog kapitel: 4
