HVAD & HVORFOR

Projektets hovedformål er at øge blå og grønne små og mellemstore turismevirksomheders (SMV'er) innovationsevne ved at implementere udvalgte dele af den cirkulære økonomi (CØ) i deres ydelser, produkter og forretningsmodeller. Projekt CIRTOINNO er medfinansieret af European Regional Development Fund under Interreg South Baltic-programmet 2014-2020.

Konceptet CØ handler om at minimere miljøpåvirkningen af produkter og ydelser. Det kan opnås ved at designe disse, så det er muligt at få maksimal værdi af produktet under brug, regenerere det gennem dets livscyklus og genvinde/genbruge materialerne til slut.

Ved at realisere dette projekt har vi til hensigt at forberede turisme-SMV'er i det sydlige Baltikum på at:

  • benytte de muligheder, CØ tilbyder
  • imødekomme stigende forventninger fra kunder, f.eks. miljømæssig og social bevågenhed blandt private og erhvervskunder
  • beskytte natur og miljø, som både er værdikilde for og essensen af turismesektoren.

for hvem

I vores projekt vil vi fokusere på turismesektorens SMV’er medydelser for individuelle turister såvel som organiserede grupper af besøgende inden for:

  • Overnatning og spa
  • Mad og drikke

Faciliteter til forretningsmøder og konferencer (dvs. virksomheder med egne eller adgang til konferencelokaler).

hvordan kan turismevirksomheder drage fordel af projektet?

Anvendelse af cirkulær økonomi som koncept og implementering af løsninger baseret på dens principper i turismevirksomheder vil give en række fordele:

  • besparelser – som resultat af reduceret resourceforbrug og genanvendelse
  • muligheden for at opbygge virksomhedens brand omkring cirkularitet og som en trendsætter ved at ændre turisters adfærd til at være mere naturvenlig og miljøbevidst
  • muligheden for at udvikle nye markeder eller udvide eksisterende (ved at tiltrække miljøbevidste private turister såvel som socialt og miljømæssigt ansvarlige virksomheder)
  • indføre moderne standarder for design af nye turismeydelser og -produkter
  • plante frø til ændringer af forbrugsstil og nye måder at tilbyde ydelser
  • muligheder for tværsektorielt samarbejde
  • og innovation inden for forretningsmodeller

AKTIVITETER OG TILBUD

Vores tilgang er på sin vis banebrydende og innovativ, da begrebet CØ hidtil hovedsageligt er adopteret af fremstillings- og detailvirksomheder. Derfor har vi opdelt projektet i 4 overordnede trin:

• Forskning / CØ Håndbog

Vi har identificeret og indsamlet eksisterende løsninger inden for cirkulær økonomi, der anvendes i servicesektoren og søgt efter løsninger, der praktiseres i turismesektoren. Vi har også identificeret og indsamlet bedste/gode praksisser inden for cirkulær økonomi, som kan være nyttige og inspirerende for turismevirksomheder. De identificerede løsninger blev vurderet ud fra, hvor operationelle de er ift. kystturisme-SMV'er. Publikationen med titlen: "Destination: A circular tourism economy. A handbook for transitioning toward a circular economy within the tourism and hospitality sectors in the South Baltic Region" opsummerer denne forskning. Håndbogen præsenterer et overordnet syn på cirkulær økonomi, men er også en kilde til inspiration og værdifuld viden for turismevirksomheder i det sydlige Baltikum.

mere

• Selvevalueringsværktøj (CØ i turismevirksomheder)

Selvevalueringsværktøjet hjælper entreprenører med at vurdere deres aktuelle praksisser, sammenligne dem med cirkulær økonomis principper og identificere områder, hvor nye/forbedrede løsninger kan udvikles og introduceres. Værktøjet er tilgængeligt online for alle interesserede turismevirksomheder.

mere

• Model af internationalt træningsprogram

Træningsprogrammet opdelt i moduler (teoretisk grundlag og praktiske workshopper) er kernen i projektet og hjælper virksomhederne med at opbygge kapacitet til at drage nytte af de innovative 'cirkulære' løsninger og forretningsmodeller. Vi tester træningsprogrammets model gennem internationale workshopper med en udvalgt gruppe af entreprenører. Det validerede slutprodukt gøres dernæst tilgængeligt for offentligheden.

• Model of international rådgivningsprogram

Inden for projektet udvikler og tester vi modeller af serviceydelser, der understøtter små og mellemstore virksomheder inden for energieffektivitet samt ikke-teknologiske innovationer (fx organisations- og markedsføringsinnovationer). Dette supplerer træningsprogrammerne.

HVEM ER VI

Projektet gennemføres af syv partnere fra fire lande i det sydlige Baltikum:

HVORNÅR?

Projektperiode: 01.11.2016 – 31.10.2019